• Dansk
  • Svenska
  • Norsk
Skandinaviens
Cuba Specialist

Dagbog fra rejse til Cuba og Mexico

Vi har modtaget denne dagbog fra en af vores kunder, som har været på en af vores rejser til Cuba og Mexico. Vi synes, at den giver et godt billede af Mexico og Cuba - så den skal I også have mulighed for at læse.

Mandag den 7. april

Jose og jeg mødtes kl. 8 i Kastrup og var med samme metro helt uden, at vi havde koordineret det. Vi tjekkede ind via self-check in, som jeg fandt ud af er den eneste måde, man kan komme med Air France.

Vi var i fin tid til flyet og fik nogle gode pladser foran i flyet. Jeg havde lidt ”frygtet” Charles de Gaulle lufthavnen, men det var virkelig nemt og ligetil med transit. Det tog omkring 10-15 minutter, tror jeg, fra vores Københavner-fly til at komme hen til vores gate, og det var endda med paskontrol. Flyet boardede til tiden, men vi endte alligevel med at blive omkring en time forsinket. Træls, men der var underholdningssystem i sæderne, så tiden blev brugt med 4 film – altså fra afrejse til ankomst i Havana.

Servicen ombord var rigtig god, men vegetarmaden er ikke noget at skrive hjem om. Jeg fik noget couscous-agtigt noget uden smag og en slags grøntsager med karry. Selv desserten var dårlig. De andre passagerer fik god chokolademousse, men til vegetarmaden var der æblemos. Dårlig æblemos. Øv.

Da vi langt om længe landede, kom vi hurtigt ud af flyet og blev mødt af en pige med et VIP-arrival skilt i hånden, for enden af broen. Det var min fødselsdagsgave til Jose, og den var virkelig tiltrængt efter flyveturen. Hun blev glad for den. Med VIP kom vi uden om immigrationskøen, som var pænt lang, og direkte ind i VIP loungen. Den er ikke fancy på nogen måde, faktisk ret kold indrettet, men det er et roligt frirum. Her startede vi turen med en stærk Cuba Libre, og fik afprøvet Cubas toiletter med manglende toiletpapir. De ansatte i VIP loungen fik vores kuffertmærker og ordnede alt med dem. Her faldt vi i snak med et ældre britisk venindepar, som vi mødte uden for flyet. Her faldt snakken på vores gode danske serier som Borgen og Broen. De er ret populære derovre. Efter omkring en halv times tid i loungen, kom de med vores kufferter og fulgte os ud til ankomsthallen. Her virkede det lidt kaotisk. Her var mange taxachauffører og generelt mange mennesker i en lille hal.

Det lykkedes os dog at lokalisere Elizabeth fra Mundi Tours, som hentede os. Vi fandt sammen om en taxa og blev kørt til hotellet, en køretur på omkring en halv time. Imens fortalte og forklarede Elisabeth om de næste par dage på turen og do's and don't's i Cuba. Hun fulgte os ind på hotellet og tjekkede os ind og fulgte os hele vejen til elevatoren. Elizabeth gav os også de originale vouchers til nogle af vores udflugter. Hun fortalte, at hun lige ventede et øjeblik i lobbyen, hvis nu der skulle være noget med værelset.

Vi ligger på vores senge med døren ud til altanen åben. Værelset er fint med højt til loftet og endda en fladskærm. Uden for spiller et band cubansk musik, og vi er på vej til at sove.

Tirsdag den 8. april

Dagen startede, da min mobils vækkeur ringede kl.7.45. Troede vi, for efter et stykke tid, hvor vi klagede over, vi allerede skulle op, fordi vi syntes det var lidt for tidligt og lidt for mørkt udenfor, går det op for os, at klokken kun er 1.45 om natten! Telefonen kører stadig efter dansk tid, når den ikke er online. Uret blev derfor stillet igen til kl.13.45 dansk tid, og vi kunne sove videre mange timer endnu.

Da det ”endelig” blev morgen, var vi klar til at udforske byen. Vi spiste morgenmad på hotellet, som var ok. Det var buffet, med nok at vælge mellem og rigtig juice. Der var rigelig med ananas, så jeg var glad. Kl. 9.15 mødtes vi med Nicole fra Mundi Tours i lobbyen, hvor hun gav os billetter til Hop On/Hop Off-busserne. Hun var fra Sverige og 23 år. Hvert halve år bor hun i Cuba og hvert halve år i Sverige. Kl.9.30 skulle vi på byrundtur, men bussen som skulle hente os var 45 minutter forsinket. Ikke fedt, men Nicole blev og ventede på den sammen med os. Sådan er Cuba jo.
Turen startede ved Plaza de la Revolution. En kæmpe stor plads med en del turister (da vi ved 15-tiden kørte forbi med HOHO, var den næsten tom). Ved pladsen var et kæmpe monument og facader med Ché Guevara og Jose Martí. Jeg mener også Fidel Castro boede i en kæmpe russerblok ved siden af, men jeg er ikke helt sikker.

Efterfølgende kørte vores lille gruppe (ca. 10-12 pax i alt) videre til en rom- og cigarbutik kaldet Romeo & Juliette. Et rigtig turiststed, hvor alle grupper kommer ind og køber ind til specielle priser. Her var rom, kaffe og cigarer. 700 ml mørk Santiago de Cuba rom kostede 7.70 CUC, og 6 Cohiba-cigarer var omkring 45 CUC. Vi købte intet og stillede os ud på gaden og ventede på de andre. Der var alt for mange mennesker inde i den lille butik.

En ting man skal vænne sig til i Havana er den konstante bilos og tilråb fra mænd i alle aldre.

Nå, men efter cigarstoppet kørte vi til Borgen på den anden side af Havanas bugt. Det blæste helt vildt deroppe, men der var en fantastisk udsigt over byen og havet. Næste stop var Capitolio, som desværre er under renovering med en del stillads. Det er vidst først færdigt om 2 år. Heldigvis var der nogle flotte, farverige bygninger ved siden af, som vi kunne fotografere. Foran Capitolio var der hestevogne og udklædte, farverige damer, som jeg har set på billederne. De var virkelig en pestilens, for de forstod ikke, at vi ikke ville have taget billede med dem. Som om vi ville bruge penge på sådan noget. Denne ene tog endda fat i Jose's arm.

Sidste stop på turen var en gåtur i det gamle Havana med stop ved Plaza de la San Francisco
og Plaza Armas. Ved den første plads er der en statue af en mand. Det siges, at hvis man rører hans skæg og finger på samme tid, så bringer det held. Ved den anden plads var et kæmpe bogmarked. Vi gjorde stop på hotel Santa Isabel (mener jeg det hed). Fint, lille og hyggeligt hotel med en lille åben gård i midten med en bar. Her fik vi mojitos og en snak med et ældre ægtepar fra Canadas østkyst. Dem talte vi med resten af turen, mest om Danmark og Canada, sjovt nok. Vi brugte dem som fotografer og omvendt.

Efter turen blev vi sat af ved vores hotel ca. 13.45, gik lige op på værelset og tog solcreme på. Vores dør ville ikke låse efter os, for låsen var løbet tør på batteriet. Vi fortalte stuepigen om det, og hun lovede, det blev fikset, mens vi tog ud, hvilket også skete.

Vi gik derefter ned til Hop on/Hop off busserne på den anden side af hotellet og ventede ca. 10 minutter inden en topløs dobbeltdækker kom forbi. Her satte vi os øverst og kørte rundt i Havana omkring 2 timer. En fin tur, som gav et godt billede af byen på godt og ondt. Dog blev vi enige om, at det ikke var en bus, man ville stå af andre steder, end hvor man står på, for det virker ikke nemt at komme tilbage til bussen.

Busturen gjorde mig solskoldet og al benzinen i byen gjorde os øre i hovedet. Det er alle de gamle, fine amerikanerbiler. Smukke at se på, men de lugter slemt.

Tilbage på Inglaterra, gik vi op på tagterrassen og fik en drink. Jose fik Piña Colada og jeg prøvede en Daiquiri Naturel. Ikke en god drink, men de kostede kun 3 CUC pr. styk, og der er en fantastisk udsigt over Parque Central.

Kl.19 kørte vi til Restaurant Miglis. Forretten var meget god og desserten med, men hovedretten var ikke noget særligt. Kylling på spyd med lidt kartoffelskiver og salsa. Forretten bestod af skiver af ristet brød med noget tomatnoget ovenpå. Desserten var vanilleis med stegte bananer. Overraskende smagte det vildt godt. Restauranten var også ret pæn og flot indrettet i en fed stil.

Det regner lige nu, så vi har besluttet at blive indendøre til aften. Klokken er ca. 21. Planen var ellers at gå ud og få en drink på en bar i nærheden kaldet Flobi eller noget i den stil, som Yenis anbefalede i stedet for Floridita. Baren skulle ligge i et hjørne bag Hotel Parque Central. Det kan være, vi prøver den i morgen. Havana virker stadig kaotisk for mig, men jeg håber i morgen bliver nemmere, og vi måske har vænnet os til det hele.

Onsdag den 9. april

Vi havde dørproblemer igen i dag. Først ville den ikke låse, og senere ville den ikke åbne. Træls, men det hele blev hurtigt løst.

Dagens første stop var H.C. Andersen børnehaven. Elizabeth hentede os kl.9.30 i en gammel amerikanerbil. De fylder virkelig hele gadebilledet og er ret charmerende. Desværre er benzinosen også inde i bilerne.
Turen ud til børnehavne tog omkring 30 minutter igennem flere bydele, bl.a. ambassadekvarteret, inden vi havnede i ”forstæderne”. Ikke som man kender det, men mere på landet. Her lå børnehaven, som egentlig er ret stor i forhold til, hvad jeg troede.

Det var en fantastisk oplevelse. Børnene var så søde og charmerende. Stedet var delt ind i aldersgrupper fra 2-6 år. Vi fik en rundvisning og hilste på alle børnene. To af grupperne sang for os, og begge gange var jeg ved at græde. Jeg ved ikke hvorfor, men hele besøget var meget rørende, så jeg havde svært ved at fortælle forstanderinden om hvor godt det var, det de gjorde for børnene. Heldigvis klarede Jose det.

En ting, der var lidt ubehageligt, eller sådan ”lidt for meget”, var det der med at tage billeder af dem og med dem. Det følte jeg var lidt upassende og udstillede børnene. Men da vi havde fået taget billede med dem, ville de vildt gerne se dem. Børnene var helt vilde med det og asede og masede for at se. Jose blev næsten overfaldet af 4-årige. Det klarede hun også godt, når man tænker på hendes børneangst.

De ældste børn på 5-6 år sad og så engelsk tv med spanske undertekster da vi kom. Det var en af måderne, de lærte på. Her sad en lille gruppe drenge, som var nogle rigtige gavtyve, der nok har lært lidt for meget af deres fædre eller brødre. De lavede hele tiden luftkys til os. Megasødt, når det er den alder.

Vi havde gaver med til dem fra Svane Rejser, men de fik dem desværre ikke, mens vi var der. I morgen har de nemlig jubilæum, så der får de gaverne, når lærerne har delt det op.

Efter børnehaven kørte vi til Havana Club Rom Museum, hvor Elizabeth sagde farvel, og hvor vi helt tilfældig mødte en dansk påskegruppe. Vi gik sammen med dem på museet, en fin lille oplevelse om rommens historie. Her lærte vi bl.a. lidt om, hvilke rom man brugte til hvad, og hvilke man kun kan købe i Cuba. Til slut fik vi et shot rom som smagsprøve, men Jose og jeg sprang over.

Påskegruppen fulgtes vi med efterfølgende. Vi præsenterede os kort og fik lidt mere rundvisning på samme plads fra i går. Nogle af deltagerne skulle veksle inden frokost, og her lærte vi, at man kun må gå 1 person ind ad gangen af sikkerhedsmæssige årsager. Det er også en god ide virkelig at gennemtælle sine penge. Da alle havde vekslet spiste vi frokost på Bodeguita del Medio, en anderledes oplevelse. Maden var kedelig, men det var et sjovt sted.

Efter frokost havde gruppen tid på egen hånd og det samme havde vi. Ikke et begreb vi har været helt vilde med i Havana, men vi klarede det. Vi gik ned af Obispo-strøget, der var fyldt med cubanere og turister. Her havde vi fået at vide, at der var mange turister, men det var ikke helt vores indtryk. Vi blev stadig kigget meget på og råbt/fløjtet efter.

Vi satte os på en cafe og fik noget vand og en Tucola. Den smager lidt af isbjørne-frys-selv-is. Vi var ved at dø af tørst, for vand er ikke gratis på hotellet, og vi havde ikke lige fået købt noget. Efter optankning af vanddepoterne, tog vi tilbage på hotellet og hentede pas og euro. Nu gik jagten ind på et vekselkontor, der var åbent. Ikke helt nemt. Her endte vi i gaderne bag Inglaterra, som de eneste turister. Vekselkontoret, som vi havde fået af vide skulle ligge i området, fandt vi aldrig, så vi gik i stedet ned ad Obispo og fik vekslet. Derefter tog vi tilbage til hotellet og gik i jacuzzien oppe på tagterrassen, mens vi fik drinks.

Kontoret i Cuba havde booket bord og menu til os på et sted, som hedder Meson de la Flota, hvor de har flamingoshow. Vi tog en coco fra hotellet til 5 CUC, en lille tur på omkring 10 minutter. Sjov oplevelse, men vi blev desværre ikke sat af lige foran, så det krævede lidt spørgen omkring, før vi fandt det.

Torsdag den 10. april

I dag tog vi til Viñales. Turistbussen hentede os kl. 8.40, vi havde siddet og ventet siden kl. 8, men sådan er det, når vi skal med bus fra by til by. Vi fik hele bagsædet for os selv, 4 sæder, så vi havde det rigtig hyggeligt. Jeg lå op af Jose med strakte ben. Bussen havde plads til omkring 15 personer og dens aircondition var skruet godt op. Jeg havde taget en cardigan med i bussen, men det var slet ikke nok. Næste gang tager jeg både tørklæde og en sweatshirt med.

Køreturen tog 3-4 timer med et stop undervejs til toiletbesøg og snacks. Her havde de Pringles! Jeg var lidt i himlen. Rigtige chips i Cuba, havde jeg ikke regnet med. Det kunne ikke være bedre. Købte 2 rør, men de var lidt dyre. Eller 4.50 CUC, så lidt som derhjemme. Vi købte rigelig med snacks og en is. Da vi skulle til at køre fra snackstedet, kom 3-5 busser kørende forbi med folk ud af vinduerne, som hujede og var glade. Der var også politieskorte. Det viste sig at være det lokale baseball hold fra Pinar del Rio, som kom hjem fra en kamp mod Matanzas, som de vidst havde vundet. Da vi kørte gennem Pinar del Rio by, så vi de lokale vente på dem for at tage imod.

I Viñales bor vi på Hotel Los Jazmines, hvor vores værelse har en fantastisk udsigt over dalen, det er helt utroligt. Vi pakkede ud og skiftede til badetøj, klar til poolen. Inden da bestilte vi tid til massage. 1 time til 25 CUC. Det kan man ikke sige nej til. Indtil vores tid lå vi og dasede ved poolen og var i vandet et par gange. Poolen er pænt kold og med en smule insekter, men vi er jo på landet, og det er ikke slemt, og man kan sagtens bade i det. Høns, haner, hunde og katte løber rundt både ude og inde på hotellet. Altså bare i lobbyen, men alligevel... Det er hyggeligt, og jeg er slet ikke bange for hønsene/kyllingerne, som jeg normalt ville være. Faktisk har jeg lyst til at holde en.

Vores værelse er ok. Vandet i vandhanen er nogle gange lidt ustabilt på den måde, at strålen nærmest er ikkeeksisterende. Varmt vand er heller ikke til at regne med, men jeg tænker hele tiden på, at sådan er Cuba, og det må jeg tage med. Vi er trods alt på landet i et fattigt land.

Til aftensmad spiste vi på en restaurant/paladar ved siden af hotellet, som receptionisten havde fortalt om. Der var ingen andre mennesker end personalet, med de var til gengæld søde og servicemindede. Stedet var småt og hyggeligt. Der var intet menukort, så tjeneren fortalte, hvad vi kunne vælge mellem. Der var kylling, gris, okse eller lam. Jose tog gris, jeg tog kylling. Begge stykker kød var grillet og smagte vildt godt.

Til forret fik vi frugt og brød med noget hummusagtigt til. Bagefter kom en overflod af mad til vores kød. Der var chips af søde kartofler, hvide ris, brune bønneris, brune bønner, tomat-agurkeskiver og nogle kogte rodfrugter af en art. Vidst nok squash og yams, men er ikke sikker. Der var mad til 4-5 personer, tror jeg. Virkelig lækkert, men jeg blev lynhurtig mæt pga. tømmermændene. Noget jeg havde det dårligt over, for de troede sikkert, jeg ikke kunne lide maden, og jeg synes, det er uhøfligt ikke at spise op i et fattigt land. Til maden fik vi i øvrigt friskpresset ananasjuice. Alt sammen til 30 CUC. Vi blev helt overraskede, for vi kendte ikke priserne inden, og de kunne jo sagtens snyde os.

Vi var tilbage på hotellet ca. 20.40 og er sengeklar nu. Vores konklusion er indtil videre, at vi meget bedre kan lide at være i Viñales end Havana. Ingen bilos eller larm. Her er stille og roligt.

Fredag den11. april

I dag har vi været på cykeltur rundt i dalen. Det var en virkelig flot tur og ikke så hårdt, som jeg frygtede. Varmen gjorde det selvfølgelig svedigt, men det var til at overleve.

Vi startede dagen med morgenmad, som var rigtig god. Eller bedre end den på Inglaterra. Bagefter tog vi en taxa ned til byens torv Plaza Viñales. Her stod en del turister, og det var lidt forvirrende. Heldigvis stod guiden lige uden for vores taxa og tog imod. Vi var de eneste på turen i dag, så vi havde en helt privat guide. Det var både fedt og ufedt.
Turen kunne man vælge som country road eller almindelig vej. Vi tog den første, hvor man så det forhistoriske murmaleri. På den anden tur kom man til Cueva del India, man kan åbenbart ikke få begge dele. Vi fik racercykler/mountainbikes og cyklede ud af byen. I øvrigt en ok hyggelig by. Første stop var hos en tobaksbonde. Det var meget sjovt at se, hvordan tobakken blev tørret, og bonden viste os, hvordan man rullede en cigar. Vi købte også cigarer af ham til gaver, og han (bonden) fik et par CUC i drikkepenge. Cigarerne kostede 20 CUC. Bagefter så vi lidt af den lille gård, hvor de havde frugttræer, kaffeplanter, ananas, høns og babygrise. Kaffen smagte vi også, men jeg er virkelig ikke glad for cubansk kaffe.

Videre herfra kørte vi offroad ind i selve Viñalesdalen. Den er helt vildt smuk. Billedstop tog vi undervejs, når vi havde lyst - en af fordelene ved privat guide. Næste stop var på toppen af en lille bakke, som var pænt hård at gå op af. Her fik vi tilbudt en drink, Coco Loco, en kokosnød med ananas, honning og kokosvand i. Rom kunne også tilvælges. Vi delte en, for selv om guiden sagde, den var inkluderet, tvivlede vi. Og ganske rigtigt, 3 CUC. Godt vi delte, for efter køb af cigarer, havde vi ikke så mange penge tilbage, og guiden skulle jo også have drikkepenge. Ud over det, så smagte drinken rigtig godt.
Videre fra huset på bakken kørte vi til murmaleriet. Det var flot, men så ikke mere end det. Selvfølgelig imponerende malet på klippen/bjerget/mogoten, men mest bare en turistting. Turister var der dog ikke mange af, da vi var forbi.

Maleriet var sidste stop på turen, og herefter kørte vi tilbage til byen, hvor vi fik en sandwich og noget at drikke. Cykelguiden gav vi 5 CUC, som var de sidste penge, vi havde. Alt i alt tror jeg turen varede 3 timer, inkl. mad. Herfra ville vi have taget en taxa, men guiden sagde, vi sagtens kunne gå, så det endte vi med at gøre. Op ad bakke i 30 graders varme midt på dagen. Trods det var det egentlig meget fedt. Vi fik set landet, blev dyttet og råbt lidt af og fik ekstra motion. Jeg tror, det tog omkring 30-40 minutter.
Tilbage på hotellet og på vej mod værelset mødte vi endnu engang vores rejsegruppe. De står oppe på Los Jazmines udkigspost, og vi kommer gående trætte og svedige og lettere uforberedte. Vi sagde bare kort hej og talte lidt, inden vi vendte tilbage til værelset.
Resten af dagen har vi bare tilbragt ved poolen med ren afslapning. Til aften spiste vi på en restaurant en lille gåtur fra hotellet og med en fantastisk udsigt. Her sad vi på nogle terrasser af en art med udsigt over dalen. Mad fik vi i rigelige mængder endnu engang og for ingen penge. Igen klamme ris med bønner. Men også suppe, frugt og grøntsager. Rundt om på restaurantens græsareal løb en slags kalkuner rundt. Det så sjovt ud. Må google om der findes kalkunløb, når vi kommer hjem.
Gåturen tilbage til hotellet var lidt skræmmende. Bælgravende mørkt hen af en lille grussti med sære lyde. Her brugte vi vores iPhones lommelygte, som hjalp lidt, men en enkelt lyd skræmte os så meget, at vi løb noget af vejen hjem. Mætte og trætte skal vi nu til at sove for i morgen skal vi op kl. 5.45, så vi kan nå bussen videre til Cienfuegos.

Lørdag den 12. april

I dag er vi ankommet til Cienfuegos, som er en lille hyggelig by. Turen hertil var lang. Først kom bussen 1 time og 10 minutter ”for sent”. Dvs. den må max være 45 min. forsinket. Bussen var godt fyldt, og vi kunne ikke sidde sammen. Megaåndssvagt, for der var flere som rejste sammen, men som havde sat sig hver for sig, så de kunne sidde alene. Troede de. Bussen var i øvrigt stor og med lidt plads.

Nå, men herefter kørte vi ca. 7 timer med 2 stop undervejs. Det første stop var i et kvarters tid til tissepauser. Næste stop var kl. 12. ca. og skulle have varet i 45 minutter. Tror vi var ved holdepladsen ca. 1 time. Her var restaurant og butik samt en masse forskellige dyr, både frit og hegnet ind. Jeg rørte et gedekid og så en turist med en slange. Der var også en helt vildt stor okse.
Da vi langt om længe ankom til Cienfuegos, stod vi af bussen til et lille virvar af mennesker, som tilbød taxa eller overnatning. Forvirrende men vi endte med at tage en taxa til vores casa particular, som kostede 3 CUC.
På vores casa blev vi mødt af den sødeste dame, som viste os rundt. Stedet var rimelig stort i forhold til, hvad jeg troede. Et fint lille indgangsparti/lobby med siddepladser efterfulgt af en lang smal gang med et par gæsteværelser på den ene side og planter på den anden. For enden af gangen var et lille kontor/spisested, et køkken og et spisested til gæster med 4 borde.
Vores værelse lå på 1. sal for enden. Her var det også en smal gang, bare udenfor. Værelset var stort og pænt. Vi havde 2 rum, et soveværelse og en stue med sovesofa og gyngestole. Vi havde selvfølgelig også badeværelse. Da vi var færdige med rundvisningen, ville vi give drikkepenge, men det ville Isabel (ejeren) slet ikke tage imod.
Vi pakkede ud, som man nu kan for en enkelt overnatning og kølede lidt ned. Bagefter tog vi ud i byen på jagt efter is og noget hav. Inden da havde vi aftalt med værten at spise kl. 19. Vi gik langs pradoen, hovedgaden, hvor isen blev skaffet, og for enden af vejen, kom bugten. Isen var i øvrigt ikke nem at skaffe, for sedler større end 10 CUC (og selv det er svært), vil folk bare ikke tage imod.
Ved bugten slappede vi af på kanten og nød solen. Selvfølgelig med de typiske råb og tilnærmelser fra cubanerne. Vi har vænnet os en smule til det, det er i det mindste ikke så slemt som i Havana. Efter en pause gik vi videre langs vandet, hvor vi faldt i snak med en ældre mand fra England. Han troede, vi var fra England, fordi vi åbenbart talte så godt engelsk. Underligt.
Da vi havde gået et pænt stykke, endte vi ved byens yachtklub og fik en drink i skyggen. Her opdagede vi, at der var en pool ved siden af, som man kan besøge. Her var høj musik og mange unge. Yachtklubben var næsten tom. På vandet var der en oppustelig forhindringsbane. Efter drinken tog vi hjem og slappede af.
Kl. 19 tog vi ned og spiste. Mad var der rigeligt af, vi bliver overrasket hver gang. Jeg fik fisk og Jose fik kød. Hertil var der rigeligt tilbehør af frugt, grønt og ris. Og dessert, en slags budding. Nu er vi sindssygt mætte, for det føles uhøfligt ikke at spise det hele. Det kunne vi dog heller ikke, men vi gjorde vores bedste. Inden sengetid har vi hygget med et spil UNO.

Søndag den 13. april

I dag er turen gået til Trinidad. Inden da startede vi med morgenmad kl.7.30, for kl. 9 skulle vi på sejltur på Cienfuegos-bugten. Til morgenmad fik vi frugt, brød, juice, kaffe, æg og en sandwich med ost. Igen alt for meget mad. Herefter pakkede vi og stillede kufferterne ned på ”kontoret”.
En taxa hentede os og kørte os ud til marinaen ved yacht klubben for 3 CUC. Her lå en båd og ventede med lidt mennesker ombord. Vi jokede med, at det var påskegruppen. Påskegruppen skulle da selvfølgelig også på bådtur samtidig med os. Det var egentlig ret sjovt. Vi snakkede lidt med dem, tog gruppebilleder og fik lækre, alkoholfrie Piña Coladas. Lige i solen med en smuk udsigt, virkelig lækkert. Turen tog ca. 1 ½ time og bagefter tog vi med gruppen ind til byen på en kort, men sindssyg varm byrundtur.

Kaj (guiden) havde et termometer med, som viste 31 grader kl. 11.00! Det var hårdt at gå rundt i den hede, men vi fik da set lidt af det fine centrum og overlevede. Omkring kl. 11.30 gik vi tilbage til vores casa og satte os op på den øverste terrasse med udsigt over byen. Her fik vi kaffe og vand, mens vi ventede på vores taxa. Prisen for vores ophold (det vi købte, mens vi boede der) endte med at blive CUC 32 for 2 personer, som havde fået godt med kaffe, morgenmad, aftensmad og vand fra minibaren. Her gav vi en 10 CUC i drikkepenge, som de heller ikke var meget for at tage imod. Det var da det mindste. De har været så søde og givet kaffe gratis og været hjælpsomme med taxer. Engelsk kunne de ikke så godt, kun en smule. Her er jeg glad for den smule spansk, jeg trods alt kan.

Manden i huset fulgte os ud til taxaen, et kvarters tid, inden vi skulle med bussen til Trinidad. Han kyssede os farvel, et kys på hver kind og spurgte om opholdet havde været godt. Det måtte vi sige stort ja til. Vores kufferter kunne ikke helt være i taxaen, så den kørte med åbent bagagerum.
Vi ankom til Hotel Union, hvor vores transferbus holdt klar og ventede på os 5 min. før tid. Vi havde ellers talt om at komme lidt senere, end hvad der stod på voucheren, for de er altid sent på den. Godt vi ikke gjorde det, for så havde vi nok ikke nået den.
Den her bus var meget bedre end den fra Viñales til Cienfuegos. Vi kunne sidde sammen, og der var god plads til benene. Vi havde 2 sæder hver, så det var lidt luksus.
Vi ankom ved 15-tiden til Hotel Las Cuevas, som ligger på toppen af en bakke. Her har vi et lille hus. Poolen var første stop. Et lettere kaotisk sted med mange børn og højrøstede, spansktalende gæster. Til at starte med lå vi på græsset, for vi kunne ikke få liggestole. Til frokost fik vi pizza. Efter omkring en halv time, spottede Jose liggestole, som vi hurtigt snuppede.
Her lå vi nogle timer og fik oplevet lidt af hvert. 14-årige teenagedregne tog billeder af os, og mænd gloede virkelig meget på os. En helt almindelig dag i Cuba.
Aftensmad er med i prisen på hotellet, så her har vi spist til aften. Fin nok buffet, lidt rodet og mange mennesker. Efter maden så vi show, som var meget fint, ikke det store, mens vi fik drinks. De var ikke gode.

Mandag den 14. april

I dag skulle vi have været på tur til Santa Clara, men i går skrev Elizabeth, at turen var aflyst pga. for lidt deltagere. Ret træls, men det betød også, vi kunne sove længe for en gangs skyld. Og hold nu fast, vi sov helt til kl. 8.45, uden at et vækkeur vækkede os. Det var lækkert.
Dagen i dag har stået på et lille smut ned til byen, en gåtur og en taxatur ud til Ancon-stranden. Her har vi ligget hele dagen til ca. 17.40, hvilket har resulteret i to solskoldede danskere. Av og øv. Det skyldes nok, vi gik en pænt lang tur i vandkanten under højsolen. Har ellers været god med solcremen.
Ud over det har dagen været skøn. Vi lå på liggestole og drak kokosnødder, vi badede langt om længe i det Caribiske Hav, som jeg virkelig har savnet og glædet mig til. Og det var skønt. Der var bare meget tang på havbunden, lidt ærgerligt. Ellers har vi lavet ingenting. Vi tog en taxa retur til byen for 6 CUC og for vild, da chaufføren havde sat os af. Den bedste måde at opleve en by på. Helt sjovt var det dog ikke, for alle de sten, gaden er bygget med, er ikke helt nemme at gå på med klipklappere. Mændene gjorde det heller ikke bedre. På vejen mødte vi omkring 3-4 små drenge, som Jose sendte luftkys til. De var vildt søde og blev helt generte.
Trinidad er virkelig hyggelig, flot og charmerende. Byen fejrer 500 år i år. Det kan man godt se på vejene, som alle består af en slags gamle brosten.
Efter den lange vej hjem, badede vi og gik op til restauranten og spiste. I dag har der ikke været mange mennesker. Rart. Der var show igen, men det startede lidt sent, så det endte vi med at droppe.

Tirsdag den 15. april

I dag har vi været på endnu en udflugt, denne gang til El Nicho-vandfaldet. At få den rigtige voucher til dette var dog ikke helt nemt. I går aftes skulle vi hente den i receptionen, men damen der sad der, forstod ikke engelsk. Vi spiste så og kom tilbage, hvor der heldigvis var en nogenlunde engelsktalende receptionist. Hun forstod og gav os en konvolut med voucheren og Viazul-busbilletterne til i morgen.
Nå, men kl. 8.40 her til morgen blev vi hentet af en flot, gul og stor taxa. Den havde automatgear og det hele, jeg tror, det er den flotteste bil, vi har været i på vores tur. Igen var vi de eneste på turen og vores chauffør var ikke særlig snakkesalig eller informativ.
Turen startede med et par timers kørsel i bjergene med 2 stop undervejs til billeder og stop ved et kaffehus. Udsigten ved stoppene var helt vild flot. Ved det første stop gik man op af en masse trin til et slags hus, man kunne stå på taget af. Udsigten var ud mod havet og med sol, dis og bjerge. Helt vildt flot. På trappen sad en cubaner og solgte bananer. Nå ja, han havde da også lige en papkasse med en klam tarantel i. Ikke just min kop te at gå ¼ meter fra den. Adr!.
Næste stop var et lille kaffehus, hvor vi fik lidt af vide om kaffens historie og processen i at lave kaffe. Selvfølgelig efterfulgt af en god kop kaffe.
Herfra gik turen til El Nicho, hvor vi kort stoppede og tog billeder af en stor flod. Jeg kan desværre ikke huske navnet. På det her tidspunkt var jeg rigtig køresyg og tæt på at kaste op. Vejene til El Nicho er ikke for sarte sjæle. Smalle, hullede og snoede veje, med plads til en enkelt bil, uden at være ensrettet. Men vi overlevede.
Velankomne blev vi mødt af en sød guide. Stedets eneste guider, som kan engelsk (2 stk.) var ude med nogle andre, da vi kom. Hende vi endte med/valgte kunne spansk, tysk og en smule engelsk. Det var fint nok til os, vi forstår jo lidt tysk. Vi gad nemlig heller ikke vente på den anden guide skulle blive ledig, og hende her var også vildt sød.
Guiden fortalte og viste os lidt om de forskellige planter, træer og dyr. Hun fangede endda et firben. Der var små orkideer, helende planter og nogle planter, hvis blade kunne bruges som toiletpapir. Og en plante, hvis blade trak sig sammen, når man rørte den. Vi kom forbi vandfald og naturlige pools, som folk badede i. Det var ikke så hårdt og svært at gå rundt og op og ned.
Efter et stykke tid kom vi til en stor pool, som vi badede i. Dejlig koldt og friskt, men virkelig lækkert og tiltrængt. Vandet var helt klart og lækkert. Derfra gik vi nedad og stødte på en fransk-canadisk gruppe turister. De spurgte os om, hvor vi var fra og om vi havde vores eget sprog i Danmark, eller om vi talte tysk. Ud over det syntes de, vi lød russiske, når vi talte. Sjovt.
Turen sluttede af med frokost, endnu en gang med bønner og ris til. Øv, men de var trods alt bedre end normalt. Her havde de også flottet sig med kartofler og en slags mayonnaise.
Vi var tilbage på hotellet ved 14-tiden og gik direkte tilbage til værelset og tog en lur. Det var smartest for vores røde kroppe. Ved 16-tiden gik vi op til poolen og købte kiks, chips og rom. Vi lagde os i skyggen af nogle palmer og læste til omkring 18.30, hvor vi gik op og gjorde os klar til at spise.

Onsdag den 16. april

Endelig er vi kommet til Varadero. Vi tog en taxa i morges til Viazul-terminalen for 5 CUC. Her mødte vi et dansk par, vi faldt i snak med. De havde rejst næsten samme rute som os, men som backpackere og havde boet privat hele tiden. Vi snakkede med dem, mens vi ventede på bussen, omkring 3 kvarters tid. Busturen tog omkring 5 ½ timer inkl. stop. Undervejs kørte vi igennem Svinebugten og så Giron-museet udefra. Vi så krystalklart vand og gamle forladte russerbetonblokke. De så skræmmende ud og lignede noget fra Tjernobyl. Når vi kørte igennem små byer, var der mange mangotræer fyldt med modne og umodne frugter lige til at plukke.
Da vi ankom til Varadero busterminal, tog vi en taxa til hotellet. Troede vi. Det viste sig nemlig at være en hestevogn. Så fik vi prøvet det, selvom jeg er ret meget imod det. Prisen var 10 CUC.
Vi ankom til Hotel Villa Cuba kl.15-ish og fik at vide, at værelset var klar kl. 16. Derfor tog vi en rundtur på stedet og ned til stranden. Vandet var skønt, men uden badetøj gik vi i stedet op til baren og fik nogle drinks, mens vi ventede på værelset.
Kl. 16 gik vi op og fik ordnet værelset, fandt badetøjet frem og tog på stranden. Det blæste en del, så der var gode bølger. Efter vi havde badet, tog vi op i poolen og badede lidt mere. Stranden var for kold at blive ved.
Herefter tog vi på værelset og gjorde os klar til at spise. Det var buffet, almindelig cubansk, men bedre. Der var pizza og pastakok, hvor man kunne få tilberedt lidt forskelligt fx carbonara. Efter maden gik vi tilbage til værelset og slappede af, inden vi gik ned og fik the og kaffe.

Torsdag den 17. april

Tidligt op igen. Lettere besværligt kom vi afsted på katamarantur til Cayo Blanco. Besværligt fordi vi kun havde en kopi af en andens voucher og ikke en original, som vi havde fået af vide, vi ville få af guiden. Det fik vi ikke og måtte spørge alle mulige, om de var guiden. Vi kom dog heldigvis afsted alligevel.
Da vi kom hen til bådstedet Marlin, mødte vi danskerne fra i går. De skulle ud og fiske, men som de eneste lige på det tidspunkt, var de nødt til at leje hele båden for 2000 kroner. Jeg ved ikke, om de nogensinde kom afsted.
Der lå 3 store katamaraner i vandet, den ene fyldt med russere. Den skulle vi ikke på, men da vi ikke havde nogen voucher, var det lidt kaotisk at finde ud af, hvilken båd vi skulle med.
Sejlturen var så lækker. Vi sad på kanten af båden i solen, med benene ud over kanten. Vind i håret og fri bar. Her sejlede vi hen til et snorkelsted, hvor man kunne hoppe i vandet fra båden. Det gjorde vi med snorkelsæt og det hele, men vandet var uklart efter gårsdagens bølger, så vi droppede snorklingen og badede lidt, inden vi returnerede til båden.
Her var vi lidt tid, mens nogle badede, andre slappede af ombord, hvorefter vi sejlede hen til Cayo Blanco, hvor vi gik i land. På den lille paradisø fandt vi et par liggestole i skyggen af et palmetræ og slappede af med musik, drinks og en skøn udsigt til det turkisblå vand. Vi fik Piña Colada serveret i friske ananas, og vi fik gode sandwiches. Til frokost var der grillet hummer, rejer og kylling med buffet til. Der var hele tiden fri bar med diverse lækre og eksotiske drinks og en god frugtpunch.
Som underholdning var der eremitkrebseløb, tovtrækning og danseundervisning. Jose og mig deltog i tovtrækkeriet, pigerne mod drengene, og vandt. En ret sjov dag.
Kl. 14.50 var vi tilbage på båden og klar til at sejle hjemad. Denne gang lagde vi os ud på nettet foran båden og solede. Virkelig skønt. På hjemturen var der underholdning ombord. Først 4 piger som deltog i en slags dansekonkurrence om at vinde en cd. Bagefter var det 5 fyres tur. De skulle lidt mere igennem. Noget med at ramme noget med en stang mellem benene, derefter at drikke øl under armbøjninger og til sidst noget stripdans. Meget underholdende. Og så bare for at vinde en flaske rom. ”Guiden” på turen var i øvrigt også ret nice. Han kunne spansk, engelsk, fransk, tysk og italiensk. Pænt imponerende og så var han sjov.
Tilbage på hotellet tog vi ned til poolen og slappede af med drinks og bøger, inden vi spiste og pakkede kufferterne til Mexico.

Fredag den18. april

Nu er vi langt om længe ankommet til Tulum, og vi er begge enige om, at vi elsker Mexico. Dagen startede tidligt for næsten sidste gang. En taxa hentede os på hotellet og kørte os direkte til Havana lufthavn. Jeg havde ellers bestilt en shuttlebus, men privat transfer var nu heller ikke af vejen.
Turen i bil varede ca. 2 timer, og så ankom vi i lufthavnen i rigtig god tid. Som i mindst 4 timer inden vi skulle flyve. Og det var en rigtig kold lufthavn med den koldeste aircondition, jeg har prøvet. Lufthavnen er også meget lille og har ikke rigtig nogle butikker. Mest souvenirshops.
Da vi landede i Cancun 14.05, regnede det. Øv. Men så alligevel. Jeg har ikke haft mulighed for at sole i dag, så det passede mig fint nok. Immigrationen tog ikke forfærdelig lang tid, men der var kø. Bagagen var lidt lang tid om det, men det var vidst nok, fordi der stod nogle gamle tasker på, som skulle væk, inden de satte båndet i gang. Da det så endelig kom i gang, kom vores kufferter med det samme.
Herfra skulle vi igennem endnu et immigrationstjek/securitytjek. Her skulle Jose selvfølgelig have tjekket sin kuffert, men det gik hurtigt og uden problemer. Efter det fik vi vekslet lidt penge og ude foran terminalen fandt vi vores chauffør. Han havde et skilt med mit navn og en minibus til 10 pax til bare Jose og mig. En god start på Mexico-ferien.
Vi kørte omkring 1 time og 45 minutter for at nå vores hotel. Det hedder Cabañas los Lirios og ligger direkte ned til stranden. Lige i min ånd. Fra vores værelse kan man se og høre havet. Når vi træder ned fra vores terrasse, er det direkte ned i det hvide sand og små sandstier fører rundt på hotellet. Jeg tror, vi bor 50 meter fra stranden.
Kl. 17 ca. ankom vi, og omkring en halv time senere gik vi langs stranden på jagt efter et sted at spise. Vi fandt et sted, som hedder Playa Azul i forlængelse med et hotel. Sådan er det med de fleste af strandbarerne og restauranter ned til vandet. Stedet var rigtig hyggeligt. God vestlig lounge-musik, udsigt over havet på terrassen og en nice indretning med lave træborde, så man næsten sad på gulvet. Lidt hippieagtigt som resten af Tulum. Til mad delte vi en omgang guacamole med tortillachips og efterfølgende fik vi burritos. Til at drikke fik jeg selvfølgelig min elskede Mexicanske Fanta.
Bagefter er vi taget tilbage til vores lille paradis. Glæder mig til en velfortjent stranddag i morgen - forhåbentlig med masser af sol.

Lørdag den 19. april

Sov længe i dag. Eller til kl. 8 måske, for der vågnede vi helt af os selv. Vi mødte naboerne, et virkelig sødt engelsk par på 29 og 33. I dag havde vi ikke rigtig planer, og det var lidt skyet til morgen, så Jose spurgte dem, om de kunne anbefale os noget at lave. De gav os nummeret til en taxachauffør, som kunne køre os til Coba-ruinerne og Tulum-ruinerne for 1200 pesos.
Det sprang vi på og ringede til ham fra receptionen. Han hentede os 40 minutter senere, en virkelig sød mand og en rigtig fin bil, hvor der på toppen af forruden stod Don Ramon.
Hele dagen har vi haft privat chauffør på. Don Ramon, hans kaldenavn, stoppede lige, hvor vi ville på vejen og fortalte lidt om stederne, vi skulle se. Han hentede os ca. 9.50 og derfra kørte vi til Coba-ruinerne. De er inde i junglen spredt over et stort område. Vi lejede derfor cykler (mountainbikes) til 40 pesos, så vi nemt og hurtigt kunne komme rundt, hvilket viste sig at være en god beslutning. Man følger små stier imellem træerne (eller stierne er 3-4 meter bredde), og undervejs er der ruiner hist og pist. Vi stoppede alle steder og tog billeder. Da vi nåede den store pyramide 4 km inde i junglen, blev vi mødt af noget af et syn. Høj og stejl tårnede den sig op over træerne. Det bedste er, at man må gå hele vejen op til toppen i sol og varme, hvilket vi da selvfølgelig gjorde. Ikke en nem tur. Vi svedte tran og prustede. Trinene er høje, sole bagte, men vi klarede det. På toppen blev vi belønnet for den hårde tur op med den flotteste udsigt over junglen. Man kan se ud over hele junglen, ingen bygninger eller veje i rækkevidde. Kun træer. Jeg er så glad for, vi gjorde det på trods af varmen.

Efter nedstigningen tog vi tilbage til chaufføren og drog videre til ruinerne ved Tulum. Det var lidt sjovt at gense. I dag er der mange flere turister end for 15 år siden, men det kan måske være, fordi det er påske. Man kan heller ikke længere gå på de ruiner, som vender ud mod kysten eller bade på stranden ved siden af. Selve stranden, det stykke man kan bade på, var proppet med mennesker.

Da vi ankom var det høj eftermiddag, og det var steghedt at gå rundt. Der var ikke rigtig skygge. Vi tog en dukkert på den fyldte strand, helt vildt lækkert og forfriskende og tiltrængt. Vandet i Tulum er noget af det lækreste.
Vi så sindssyg mange leguaner, store som små. Dem tog jeg måske lidt for mange billeder af, men jeg kan ikke lade være. Vi så også to leguaner, som var oppe og slås, det fik vi på film.

Efter ruinerne tog vi tilbage til bilen. På vejen fik jeg købt mangostykker af en gadesælger, en god lille snack. Don Ramon kørte os tilbage til hotellet, og inden da fik vi stoppet og købt souvenirs og hævet penge. Vi var retur ved 16-tiden, klar til en dukkert, men vi mødte vores naboer, Julien og Natasha, som inviterede på drinks ved poolen. Det endte vi med at gøre, og sad og snakkede med dem til omkring halv otte. Jose tog til yoga kl. 18. Det endte med, vi spiste med naboerne på hotellets restaurant og kom først i seng ved 23-tiden, en af rekorderne på ferien.
I morgen skal vi igen på tur. Vi har booket Don Ramon igen fra kl. 7. Det er tidligt, men vi skal hele vejen til Chichen Itza og nogle andre steder, så det er godt at være ude i god tid.

Søndag den 20. april

Kl. 7 i morges blev vi hentet. Morgenmad er mellem 8 og 11, så lidt i 7 gik vi hen til restauranten og spurgte, om det var muligt at få lidt yoghurt og müsli med på vores tur. Først forstod han ikke rigtig, hvad vi ville, men på et tidspunkt gik det op for ham, og så hentede han 4 stk. til os. De har virkelig god morgenmad og også god service. De huskede endda skeer uden, vi bad om det.
Nå, men vi spiste i bilen og startede turen mod Chichen Itza. En lang køretur, hvor vi fik sovet undervejs. På vejen stoppede ved den store kirke i Valladolid, hvor vi fik strakt ben, tog billeder og gik ind i kirken. Den var så fin indenfor. I går havde der været fest i anledning af påsken, så selvom det er søndag, var der ikke mange mennesker ved halv ni-tiden. Vi stødte kun på en mand, som gik og fejede konfetti op.
Vi var ved Chichen Itza ved 9-tiden, et tidspunkt hvor der ikke var så mange mennesker. Jeg husker stedet lidt anerledes, men El Castillo husker jeg klart. Man må desværre ikke længere gå på den, så det er jeg glad for at have prøvet, for det var en ret fed oplevelse.
Billeder tog vi mere end rigeligt af, mens vi gik rundt i varmen, som tiltog meget hurtigt. Inde på ruinkomplekset er der mange souvenirboder. Alle sælgerne er ret pushy, så man bryder sig ikke om at kigge på tingene eller gå for tæt på. De er alle mayaindianere, og jeg fik dog købt nogle fine smykker.
Chichen Itza tog omkring halvanden time, og det endte med at blive sindssyg varmt, igen var der ikke meget skygge.

bubblemedia