• Dansk
  • Svenska
  • Norsk
Skandinaviens
Cuba Specialist

Rejser til Cuba med hjerte og sjæl

Tag med Cuba Rejser til fantastiske Cuba og forbered jer på at opleve en anden verden. 

Flere og flere ønsker at rejse til Cuba og ikke uden grund. Få lande er så spændende og interessante som Cuba, beliggende i det smukke Caribien. Øen har helt sin egen rytme og kultur og har ikke forandret sig meget siden regimet blev overstyrtet af Castro og hans revolutionære kammerater. Cubanerne har mange stolte traditioner, lige fra sukkerrørsproduktion, cigarer og rom til deres helt store lidenskab - musik og dans. Cubanere er per definition født med rytme, og overalt høres forførende salsamusik og cubanerne er smilende, nysgerrige og imødekommende. 

Hos Cuba Rejser kan vi tilbyde individuelle rejser og grupperejser med både skandinavisk- og engelsktalende rejseledere. Vi kan tilbyde mange typer af rejser: cykelture, kør-selv ture, singlerejser, ture med privat chauffør og guide eller ture med bustransport mellem destinationerne.
Vi skræddersyer rejserne, så de passer til netop jeres ønsker. 

Rejser til Cuba giver minder for livet.

Vi er eksperter på Cuba og har lokalt kontor i Havana, som sikrer jer de bedste oplevelser og hjælp mens I er i Cuba. 

Forvent ikke luksus - men forvent en uforglemmelig oplevelse

Cuba er et dejligt land at rejse til, med en herlig, hjælpsom og livsglad befolkning. Samtidig er det dog også et meget anderledes land at rejse rundt i. Cuba er ikke som andre steder i verden; tiden har stået stille i mange år på grund af embargoen, som betyder at mange af de faciliteter og standarder, som rejsevante danskere er vant til i Europa, USA og Asien, desværre ikke altid er tilgængelige eller fungerer, som man er vant til. 

I Cuba vil I opleve at bygninger mangler renovering eller er igang med at blive renoveret, at aircondition ikke altid er af nyere dato eller at det varme vand måske ikke altid er så varmt. Det skyldes, at det ikke er helt nemt for cubanerne at skaffe de basale materialer, og det er vigtigt at have disse ting i baghovedet, når man rejser til Cuba, hvis man vil have den bedste oplevelse. 

Det hele tager måske lidt længere tid, men det er en del af landets charme og I vil helt sikkert få nogle anderledes oplevelser med hjem i bagagen.

Cuba er et rejseland med et særpræg ud over det sædvanlige - hvor charmen netop er at det er så uspoleret af vestlig indflydelse.

Velkommen til vores Cuba!

bubblemedia